RANCIO er fremstillet efter metoden kryokoncentration. Æblerne presses til most efter høst og bliver straks efter frosset. Mosten optør efterfølgende udendørs ved minusgrader, hvor frosten binder vandet i mosten, mens sukker, syre, aroma og farve drypper af som tyk rå sirup. Efter optøning er den koncentrerede “æblesirup” langsomt koldfermenteret igennem 18 måneder til en intens isvin. Vinen har efterfølgende stået udendørs i store glasballoner for at fange sollys og varme, så det helt særlige lækre oxidative præg opnås.
At kryokoncentrere giver os i dén grad kolde hænder, men teknikken er alligevel grundsubstansen i alle vores æble-, pære- og kvædevine. Med denne teknik kan vi nemlig udvinde aromaen, det tårnhøje sukkerindhold og bevare den intense syre fra frugten i vores vine.
375 ml.
8% vol.
Årgang: 2020
Indeholder sulfitter/contains sulphites
Seneste kommentarer