Sommerrestaurant på Cold Hand Winery
26. juni – 1. august 2026
Velkommen til en fantastisk gastronomisk sommer på Cold Hand Winery, når vi igen i år inviterer til mindeværdige oplevelser med dejlig mad og vin i vineriets idylliske rammer –
Højsommeren uge 26 – 31
Lørdage: Gourmet på vineriet
En lang rækker af dygtige danske restauranter og kokke, disker op med lækre sommermenuer i uderestauranten. Der bliver elementer af grill, bål og røg, når de dygtige kokke tryller med sæsonens bedste råvarer. Vineriets vine – alle lavet på danske frugter og bær – vil komplementere retterne på bedste vis.
Vineriets uderestaurant – som ligger midt i æblehaven – med store vintønder, meterlange plankeborde, et lækkert udekøkken og levende ild, danner de spektakulære rammer. Ved ringe sommervejr rykker vi inden døre i vores stemningsfulde restaurantlokale.
Menuerne for de enkelte uger ses længere ned på siden.
Torsdage og fredage: Sommermiddag på vineriet
Disse aftner skruer vi helt op for den danske sommerhygge, med uformel og afslappet stemning, lækre snacks, sommerbuffet og dejlig dessert. Selvfølgelig med vineriets egne vine tilpasset til retterne.
Sommerrestaurant program og menuer:
– Torsdage og fredage –
Sommermiddag på vineriet
– en aften med danske råvarer, frugtvin og sommerstemning.
Hver torsdag og fredag i uge 27-31🍷☀️
start kl. 18.00
Oplev en helt særlig sommeraften på vineriet, når vi inviterer til en stemningsfuld middag i vineriets idylliske omgivelser. Når solen går ned bag æbletræerne, serverer vi en dejlig buffet med en sæsonmenu lavet på gode danske råvarer – nøje sammensat med vineriets bedste vine.
Glæd dig til en aften med:
En indbydende sommerbuffet baseret på friske, danske sæsonråvarer.
Udvalgte vine fra vineriet, der matcher menuen.
Eller hjemmelavet saftmenu som alkoholfri alternativ.
Middag i autentiske og unikke rammer på vineriet.
Hyggelig stemning, fællesskab og smagen af dansk sommer.
Arrangementet er perfekt til en romantisk aften, en hyggelig oplevelse med venner eller en mindeværdig sommerudflugt.
Datoer:
- torsdage: 2/7, 9/7, 16/7, 23/7, 30/7
fredage: 3/7, 10/7, 17/7, 24/7, 31/7
- Tid: 18.00
- Pris: 595,- pr. person inkl. menu og drikkevarer
- Billetter: Begrænset antal, book gerne i god tid.
Kom og oplev, hvordan danske råvarer og vin lavet på danske frugter og bær går op i en højere enhed – midt i den danske sommer. Vi glæder os til at byde jer velkommen på vineriet!
Program og menu:
kl. 18.00: Snacks og bobler ved bålet udendørs, introduktion til afteneen
18.45-20.00: Sommerbuffet
Ovnbagt skrubbe med strandurter og citronmayo
Hjemmebagt surdejsbrød, pisket smør/friskost
Sommerkylling fra Hopballe Mølle, masser af grøntsager, grillede, bagte, saltbagte, braicherede mv., salat, nye kartofler, Sauce Supreme
Kl. 20-20.30: Stræk benene-pause
kl. 20.30: Dessert og kaffe
Sommerbær med isvincreme, Mascarpone og marengs med hybenroser.
Kl. 21.00: Afslutning – åbent i butikken
Kl. 21.45: Tak for i aften
Meddel gerne evt. allergener ved bookning
– uge 26 –
Norevent
Lørdag d. 27. juni
kl. 17:30
Norevent blev skabt med drømmen om at levere enestående madoplevelser til livets mest specielle øjeblikke. Norevent er grundlagt i 2014 af den visionære kok Kevin Pindstrup, og Norevent er mere end bare en cateringvirksomhed – vi tilbyder uforglemmelige madoplevelser til livets mest betydningsfulde øjeblikke. Siden 2014 har Norevent med glæde været en fast samarbejdspartner hos Cold Hand Winery.
Til denne intime middag hos Cold Hand inviterer vi dig til at træde ind i vores kulinariske verden, hvor hver eneste bid er en unik smagsoplevelse. Vi forener kreativitet, kvalitet og æstetik på vores tallerkener. Vi åbner også dørene til vores univers gennem dette eksklusive pop-up event hos Cold Hand Winery, hvor vi forener vores passion for deres vine og vores gastronomi.
Vi glæder os til at byde dig velkommen og til at skabe uforglemmelige øjeblikke gennem vores mad.
Velkommen til Norevent hos Cold Hand Winery!
980 kr./person
Inkl. middag, vin og rundvisning
Menu
Snack:
Smørstegt vaffel med stenbidderrogn og fed cremefraiche
Sprød krustade med krabbesalat og purløg
Forret:
Grillede hvideasparges med håndpillede rejer fra Grønland og intens ramsløgsmayo. Serveret med kold peberrodssauce på kefir,hvidsoya og ramsløgsolie.
Til forretten serveres surdejsbrød og luftig smør
Hovedret:
Langtidsstegt filte af dansk velfærdskalv med karamelliseret blomkålspuré, tilsmagt med brunet smør. Hertil smørstegte grønne asparges, grillede forårsløg og sauce kogt på oksefond, portvin og fermenteret peber
Dessert:
Variation af danske rabarber. Syltede og som kompot med grand cru vanilje, luftig sifoncreme på hvid chokolade og hybenrose. Hertil saltet karamel, skovsyre, sprøde nødder og liflig rabarbersorbet.
Med forbehold for ændringer
– uge 27-
Restaurant Treetop
Lørdag d. 4. juli
kl. 17:30
Restaurant Treetop er en gourmetrestaurant i Vejle, der ligger højt placeret midt i skoven, og har, som navnet antyder, en utrolig flot udsigt over trætoppene. Treetops køkken er lyst, let og dynamisk. Missionen er at frembringe måltider, der inddrager alle sanser – fornyr, udfordrer og beriger.
Køkkenchef Bjarke Jeppesen og resten af holdet laver mad i absolut topklasse med sæsonens allerbedste råvarer – alle nøje udvalgt fra lokale og bæredygtige producenter. Ved dette års Michelinuddeling blev Restaurant Treetop tilmed hædret med Michelinguidens grønne stjerne for deres arbejde med bæredygtighed.
Vi oplevede deres mad og service under sidste års sommerrestaurant, og vi glæder os til en fantastisk oplevelse igen i år!
1200 kr./person
Inkl. middag, vin og rundvisning
Menu
Snacks:
Sprød malt pude, med dådyr, caviar og løvstikke
Tærte med fjordrejer og blomster
Boghved, musling og søskærm
Toast, lårtunge og trøffel.
Forret:
Grillet ærter med peberrod, fløde, blomster, sødskærm og Baerii caviar
Mellemret:
Bølling æg, Beluga linser, Dashi, fennikel og brunet smør
Hovedret:
Gris fra Troldgaarden, ramsløg, skovens svampe, kål fra Lars og kantarel sauce
Dessert:
Hvid chokolade mousse med fermenteret vanilje, friske jordbær, stedmoderblomster og skovmærke.
Kaffen:
Fyldte chokolader med Malus Danica og Pyrus Danica- skovmærke
Med forbehold for ændringer
– uge 28 –
Restaurant Værdsat
Lørdag d. 11. juli
kl. 17:30
Det bliver nogle helt særlige aften i sommerrestauranten. Benjamin Mosskov og hans team fra Restaurant Værdsat i Odense gæster vineriet, og præsentere en middag i den skandinaviske stil, som kendetegner Værdsat.
“Vi er en skandinavisk restaurant med fokus på det uformelle gourmetkøkken.
Vi har både faglige og sociale ambitioner. Menuen er lokal, sæsonbestemt, legende og tilpasset efter køkkenets dynamik.
Forvent en atmosfære med hjerte, kærlighed til faget og højt til loftet.”
800 kr./person
Inkl. middag, vin og rundvisning
Menu
Snacks:
Shisoblad med oksetatar
Lufttørret skinke med trøffelcreme
Grillede rejer med dild
Forret:
Marineret tun, ristet sesam, ponzu, chili
Mellemret:
Sommerragout, grillet grønt, rygeost
Hovedret:
Sprængt unghane, Sauté af majs, løg og bacon, Æble-selleripuré
Dessert:
Danske jordbær, balsamico, sablé crumble, vaniljecreme
Til kaffen:
paté de fruit, Rom canalé, chokoladeskål med solbær
Med forbehold for ændringer
– Uge 29 –
Restaurant Domestic
Lørdag d. 18. juli
kl. 17:30
Michelin-restauranten Domestic fra Aarhus rykker til Cold Hand Winery og skaber en fantastiske midsommeraften i vineriets idylliske rammer. Restaurant Domestics kulinariske filosofi er lokal og bæredygtig og med kompromisløs fokus på sæsonaktuelle råvarer af bedste kvalitet. Det høje gastronomiske niveau tager udgangspunkt i råvarer fra naturen og små lokale leverandører, og når de dygtige kokke gæster vineriets populære sommerrestaurant vil de tilføre elementer af grill, røg og bål. Alt i perfekt sammenspil med vineriets vine.
1200 kr./person
Inkl. middag, vin og rundvisning
Menu
Snacks:
Østers bagt i bål med kærnemælk
Tarte tatin med tomater og creme fraiche
Forret:
Squash og røget blåmusling serveret med fyldig blanquette-sauce
Hovedret:
Sommerbuk grillet i barbecue, smørstegte kartofler med bechamelsauce og løvstikkeolie. Grillet Spidskål med ost og snask. Blandet grøntsagssalat med krydderurter, Tomat-focaccia og XO-smør
Ost:
Gouda med kiks og syltede grøntsager/pickles
Dessert:
Baba au Rhum med lavendel-iscreme og bær
Til kaffen:
Marshmellow med kiks
“Ikke-chokolade” og bær
Med forbehold for ændringer
Uge 29 –
KNUDSENS Soulfood
Lørdag d. 26. juli
kl. 17:30
Beskrivelse og menu kommer snart:-)
Med forbehold for ændringer
– Uge 30 –
Gourmet
Lørdag d. 1. August
kl. 17:30
Gæst endnu ikke fastlagt
beskrivelse og menu kommer snart:-)
Med forbehold for ændringer
Praktiske informationer
Booking:
Bookingen er gået igennem, når der modtages bekræftelse pr. mail.
Afbestillingsregler:
Afbud skal ske minimum 24 timer før på +45 21 64 27 65 eller til info@coldhandwinery.dk.
Allergener:
Vi tager gerne hensyn til kostallergener i det omfang, det er muligt. Forespørg i god tid. Vegetarmenu er ligeledes muligt.
Overnatning:
Mulighed for overnatning på vineriet. Se ledighed og book her.