Tilbud
- Gaveæsker og vinkasser -

Nyhedskassen – Feminam og Masculine

Nye årgange af Feminam og Masculine er klar! Det vil vi rigtig gerne fejre sammen med jer, og I kan derfor købe dem til en særlig god pris netop nu – kun i en begrænset periode.

Feminam og Masculine er lavet på gode danske æbler. De er fadlagret på egefade og tilsat vores egen brændte Eau de Vie. De kombinerer æblets mest ekstreme udtryksformer med varmen fra den brændte Eau de Vie og lækre noter fra egefadene. Perfekte som avec, til ost, til sødt eller som desserten i sig selv.

Både Feminam og Masculine har været med næsten siden vineriets begyndelse – og har gennem tiden høstet anerkendelse vidt og bredt. Igennem årene har de undergået små forandringer med henblik på at gøre dem endnu bedre. De nye årgange er lavere i alkohol end nogensinde tidligere, og dermed er de lettere og mere friske i smagen. En udvikling som har taget dem til helt nye højder, synes vi. Smag selv!

Læs mere

Den oprindelige pris var: 900,00 kr..Den aktuelle pris er: 700,00 kr..

På lager

Beskrivelse

Kassen indeholder:

Feminam
Kryookoncentreret og fadlagret æblehedvin lavet af danske Ingrid Marie æbler.
Feminam er en dessertvin, som kombinerer æblets mest ekstreme udtryksformer med varmen fra den brændte Eau de Vie. Vinen er smuk gylden og fløjlsblød med en dyb og intens æbleduft og masser af æble-honning-karamel i smagen. Nyd den som aperitif, til en kop kaffe eller til desserten. Uovertruffen til ostebordet.
16% vol.
500 ml.

Masculine
Kryokoncentreret og fadlagret æbleavec lavet af danske Ingrid Marie æbler.
Masculine er en gylden og varm æblespiritus med perfekt balance mellem æblets syre, sødme og vores egen brændte Eau de Vie, som giver et lækkert modspil til de søde noter og smagen fra egetræsfade. I næsen er der en genkendelig æblesødme, røg og fadpræg, mens den skarpe spiritus prikker behageligt på tungen. Smagen er intens, og eftersmagen er lang og fyldig – nærmest med cognacnoter. Nyd den som avec, til desserten, til kaffen eller i en cocktail.
34% vol.
500 ml.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk