Glamping hos Cold Hand Winery
Med en beliggenhed langt ude på landet, tæt ved en naturskøn højmose, danner vineriet Cold Hand Winery den perfekte ramme om en gastronomisk getaway.
Vi tilbyder ophold i store, autentiske vintønder eller i luksuriøse glampingtelte. Her kan I nyde roen, fuglekvidder, knitrende bål, god mad og ikke mindst vineriets prisvindende danske vine!
I vineriet har vi eget restaurantkøkken, hvorfra vi tilbyder en dejlig madkasse i forbindelse med opholdet: Hjemmelavede småretter, hjemmebagt brød, lækre dips, en lille dessert mm. – såvidt muligt lavet af lokale og økologiske råvarer. Madkassen bestilles på forhånd inden ankomst, og er perfekt som aftensmåltid. Opholdet kan også kombineres med en tur i vores “Bad & Bobler” eller med et af vineriets gastronomiske arrangementer, f.eks. vores sommerrestaurant eller en vinsmagning med middag eller snacks, som finder sted udvalgte dage. Se alle arrangementer her.
– Booking –
Ankomst fra kl. 15.00
Afgang senest kl. 10.00
10% rabat ved booking af minimum to sammenhængende nætter.
– 2 personer –
Vintønde Ingrid
2 pers.: fra kr. 1.780,-
– 2 personer –
Vintønde Filippa
2 pers.: fra kr. 1.780,-
2-4 personer i egen privat naturcamp
Camp Blixen
2-3-4 pers.: fra kr. 2.280,-
2-4 personer i egen privat naturcamp
Camp butterfly
2-3-4 pers: fra kr. 2.280,-
2 personer i egen privat naturcamp
Camp Back to Nature
2 pers.: fra kr. 2.080,-
2 personer i glampingtelt
Bodil telt
2 pers.: fra kr. 1.880,-
2 personer i egen luksus naturcamp
Camp sunrise
2 pers.: fra kr. 2.680,-
– Ofte stillede spørgsmål –
Toilet- og badeforhold
Vintønderne og teltet Bodil er beliggende inden for 80 meter fra de fælles toiletter.
Glampingteltene i private camps har tilknyttet et ”dastoilet” (man er også velkommen til at gå de 300 meter til vineriets toiletter). De private teltlejre indeholder også egen udebruser og badekar med varmt vand. Der en en fælles (afskærmet) udebruser tilknyttet til vintønderne og teltet Bodil, som deles enhederne imellem. Den er placeret i æblehaven, bag uderestauranten.
Forplejning
Det er muligt at tilkøbe aftensmåltid til opholdet – enten husets madkasse eller en middag med vin til et af vineriets mange aftenarrangementer. Dette skal bestilles på forhånd inden ankomst. Se mere her.
Området
I det midtjyske nær Randers ligger det prisvindende vineri Cold Hand Winery. Et dansk frugtvinseventyr midt i en æbleplantage og landlig idyl. Vineriet er vokset fra hobbyforetagende til at være en anerkendt producent af eksklusiv vin på danske frugter og bær. Vinene serveres på toprestauranter i Danmark og i udlandet, og hvert år belønnes vinene med medaljer både nationalt og internationalt. Vineriet er et passioneret eksperimenterende værksted, og i årenes løb har æblevine fået følgeskab af mousserende rabarber, boblende solbær, kirsebærvin, pærevin og andre frugtvine lavet på frugter og bær. Cold Hand Winery går efter det sublime resultat, og derfor anvendes udelukkende danske frugter og bær, hvis rene kvalitet er vinenes signatur.
Cold Hand Winerys vine skal opleves – og det skal vineriet også. Med åbne arme og smittende begejstring tager vineriet derfor imod oplevelseslystne gæster i gårdbutikken, til vinsmagninger og andre gastronomiske arrangementer, hvor smag og fortælling går hånd i hånd. Vineriet inviterer ligeledes på eventyrlige glampingophold i autentiske vintønder, i en ikonisk Airstream vogn eller i private camps med luksustelte. Alle placeret idyllisk og fredfyldt i frugtplantager. En dansk oplevelsesperle, der er et besøg værd!
Reception
Vineriets butik agerer reception i butikkens åbningstider. Kommer man uden for butikkens åbningstider kan man gå direkte til sin overnatningsenhed, som vil stå klar.
Vineriet
Vineriet har i de sidste 15 år udviklet sig til at være et af Danmarks mest succesfulde vinerier. Her producerer man årligt op imod 100.000 flasker eksklusiv vin lavet på de bedste danske frugter og bær. Vinene sælges primært i Danmark på toprestauranter og ved vinhandlere, men eksporteres også til lande som Sverige, Tyskland, Norge, USA og UK. Gastronomi er en vigtig del af vineriets DNA, og der holdes talrige vinsmagninger med snacks eller middag i løbet af året og gastro-events med højprofilerede gæstekokke.
Afbestillingsregler
Afbestilling af et ophold skal ske skriftligt til info@coldhandwinery.dk eller til +45 21 64 27 65.
Ved afbestilling gælder følgende:
Op til 30 dage før tjek ind – refunderes 100% af betalingen
15-30 dage før tjek ind – refunderes 50% af betalingen
0-15 dage før tjek ind – ingen refundering
Ombooking af dato indtil 14 dage inden ankomst
Inkl. vine og dejlig morgenmad
Med i opholdet får man tre udvalgte vine fra vineriet. Og når man vågner om morgenen er der kaffe, te og æblemost samt en let hjemmelavet morgenmad. Alt står klar i overnatningsenheden.
Morgenmaden består af:
I køleskabet:
2 flasker koldt vand, 1 flaske æblemost samt en tallerken med smør, lidt ost, marmelade og pålæg.
I kiksedåse:
Hjemmebagt knækbrød
Herudover: Kaffe og te – sukker og mælk – samt karaffel med vand
Vi elsker bål
Derfor er der også tilknyttet et bålsted/bålfad til alle typer overnatning. Her finder I også brænde, en huggeblok og en økse – så alle kan komme i kontakt med deres indre vildmand/urkvinde.
Tændblokke og optændingsbrænde er en selvfølgelighed – det skal være ”convenient” det her.
Bad & Bobler
Forkæl jer selv med en time i den afslappende spa. Her kan I nyde et køligt glas bobler, mens I sidder uforstyrret under åben himmel i det varme vand.
Som overnattende gæster på Cold Hand Winery har I mulighed for at tilkøbe en times adgang til vores udendørs spaområde. Lad kroppen synke ned i det varme vand og mærk, hvordan roen indfinder sig.
I har spaen for jer selv, så I kan nyde tiden alene og uforstyrret. I spaområdet finder I et køleskab med et udvalg af vores egne vine. I har adgang til vinkøleskabet under jeres tid i spaområdet, så der er rig mulighed for at forkæle smagsløgene, mens I nyder det varme vand.
Hvordan booker jeg tid i Bad & Bobler?
Hvis I ønsker at tilkøbe en times adgang til spaområdet, skal I gå til den tavle, der står ude foran spaområdet (se kort). Her hænger en badeand med teksten “Butterfly / Outlaw”. Hæng badeanden på tavlen ud for det tidsrum, I ønsker at bruge spaområdet.
Tiderne i spaområdet fordeles efter først til mølle-princippet, og der kan ikke reserveres tid forud for besøget.
Det koster 125 kr. pr. person at tilkøbe adgang til spaområdet. Betalingen finder sted, når I booker adgang til spaområdet ved at hænge jeres badeand på tavlen. Betaling foregår via MobilePay.
Prisen inkluderer én times uforstyrret adgang til spaområdet, herunder adgang til køleskab vin.
Medbring selv håndklæder og vinglas fra jeres overnatningssted.