- Pop-up gourmet -

Thomas Rode & Thilde Maarbjerg On Fire

Lørdag d. 6. juli 2019 kl. 18:00

Unik pop-up gourmetaften med michelin-kokken Thomas Rode & sommelier Thilde Maarbjerg i Cold Hand Winerys nye udendørs oplevelsescenter “On Fire”.

En ekstraordinær gourmetoplevelse med gastronomi, frugtvin, ild og feel-good i unikt samspil.

1.000,00 DKK

På lager

Kokkene: Thomas Rode og Thilde Maarbjerg – et par med ægte gastro-power! Han som gourmetkok og hun som sommelier. Thomas og Thilde har begge tidligere været drivkræfter på Michelin-restauranten ”Kong Hans Kælder” – henholdsvis som køkkenchef og som restaurantchef og sommelier.

Thilde har siden været chefsommelier for Løgismose, og underviser sideløbende på Vinakademiet, ligesom hun har taget en international diplomuddannelse i vin. Thomas har gourmetmad af michelin-kaliber helt under huden fra en lang karriere på nogen af de bedste restauranter. Sammen med Thilde har han skrevet tre bøger, medvirket i tv-udsendelser og er kendt som indædt fortaler for Palæo-kost. Parrets hjerter banker for det gode måltid med ærlige råvarer. Og frem for alt brænder de for at skabe gastronomiske oplevelser af de helt store.

Maden: De to mad- og vin-ører vil sammen skabe en højsommeraften med stenaldermad, ild og røg – akkompagneret med frugtvine og passionerede råd om ordentlig mad, vin og det gode liv. Maden tilberedes over grill og åben ild og serveres på rustikke fade, som deles blandt gæsterne. Til retterne smages der på vineriets frugtvin, som vil akkompagnere maden på bedste vis. Gæsterne kan glæde sig til:

1. Bisque af strandkrabber med thai nuancer

2. Tataki af islandsk laks & ukrudt fra æblelunden

3. Grillede asparges & hollandaise med brunet smør

4. Brændt blæksprutte med tomatmarmelade

5. Unggris fra Varde Ådal med tidlige kål & sovs af kirsebærvin

6. Ostefondue med rosmarin og pære

7. Kage af langtidsbagte æbler med sorbet af hindbær & jordbær kørt med bananer fra bålet

…Med ret til ændringer. Alt afhænger af råvarerne. Altid.

 

Om “Cold Hand Winery On Fire”:

Kæmpestore vintønder med spisepladser – 2 gigantiske langborde – et stort sejl – et lækkert udekøkken – nogen af landets ypperste gourmetkokke – og så ilden… Det er rammerne for Cold Hand Winerys nye oplevelsescenter ”On Fire”.

Vi brænder for vores frugtvin – men vi brænder også for den gode gastronomi og oplevelser, hvor mad, mennesker og natur spiller sammen og skaber minder for livet. Vi har skabt en ramme for ekstraordinære oplevelser med frugtvin og mad i samspil. Mad tilberedt over åben ild, som deles mellem gæsterne ved langbordene og i vintønderne. Men vi gør det ikke alene. Vi har til hvert arrangement inviteret en af landets ypperste gourmetkokke til at skabe smagsoplevelser ud over det sædvanlige.

”On Fire” er ikke en restaurant. Forvent en anderledes gastronomisk ramme, der vil udfordre sanserne. Forvent at blive lidt kold, når sommersolen går ned (så husk den rette påklædning). Forvent lidt røg i øjnene. Forvent at sidde ved langbord blandt mennesker, du måske ikke kender (par og grupper bliver selvfølgelig seatet sammen). Forvent en gastronomisk oplevelse, du aldrig glemmer!

Arrangementet indeholder:

– Gourmetretter tilberedt af aftenens kokke.
– Smagning af Cold Hand Winery frugtvin. Dertil alkoholfrie alternativer.
– Rundvisning på vineriet.
– Gennemsyret feel-good!

Arrangementet finder sted lørdag d. 6. juli 2019 kl. 18:00 på Cold Hand Winery, Haversmosevej 21, 8920 Randers NV.
I tilfælde af ekstremt vejr flyttes arrangementet (eller dele af arrangementet) indendørs i vineriet.

Når du køber plads(er) til arrangementet, modtager du en ordrebekræftelse, men ikke en fysisk billet. Oplys blot navnet, som billetterne er bestilt under ved ankomst.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk