- Pop-up gourmet -

Svedig blues & soul food

Lørdag 17. august 2019 kl. 18:00 

Svedig gourmetaften i Cold Hand Winerys oplevelsescenter “On Fire” med bluesbandet The Cornfeds, frugtvin og soul food af kokken Martin Knudsen.

En ekstraordinær oplevelse med kærlighed til delta blues, bål, barbecue, chili, frugtvin og danske sommernætter. Det bliver brandvarmt, autentisk og sjælevarmende!

1.100,00 DKK

På lager

Musikken: The Cornfeds er et semiakustisk blues-og rootsband fra det Østjyske Delta, der nærer stor kærlighed til 30’erne og 40’ernes amerikanske bluesmusik. Med inspiration i denne periode og i deres egen blege skandinaviske baggrund har bandet skrevet et par håndfulde originale sange, som de blander med nogle af de gode gamle klassikere fra perioden. Bandet udgav i 2016 deres debutalbum, der opnåede at blive nomineret til Danish Music Award for “Årets Bluesudgivelse”.

Besætning:
Sune Bjerre – sang, mundharpe, reso guitar, banjo
Jostein Burmann – hollowbody guitar
Kasper Bjerre – hollowbody bas, kor
Jakob Kjærlund – vaskebræt, trommer, spand, kop

Maden: Sydstatsmad med et nordisk fingeraftryk. Det bliver brændende varm Soul Food med majskolber, barbecue, cajun, Jambalaya, Combo platter, Gumbo – rustikt, super smagfuldt og helt perfekt til den svedige bluesmusik! Maden tilberedes over grill og åben ild og serveres på rustikke fade, som deles blandt gæsterne. Til retterne smages der på vineriets frugtvin, som vil akkompagnere maden og stemningen på bedste vis.

Kokken: Martin Knudsen er ejer af Casa Kåtrup og ikke mindst kokken bag maden til mange vinsmagninger på Cold Hand Winery. Martins hjerte banker for ærlig mad med smagfulde råvarer – gerne rustik anrettet med ”skødesløs elegance”. Frem for alt brænder han for at skabe gastronomiske oplevelser af de helt store, og på denne svedige aften tryller han med brandvarm soul food med power!

Arrangementet indeholder:

  • Gourmetretter tilberedt af aftenens kok, Martin Knudsen.
  • Musikalsk underholdning af bluesbandet The Cornfeds.
  • Smagning af Cold Hand Winery frugtvin. Dertil alkoholfrie alternativer.
  • Rundvisning på vineriet.
  • Gennemsyret feel-good!

Om “Cold Hand Winery On Fire”:

Kæmpestore vintønder med spisepladser – 2 gigantiske langborde – et stort sejl – et lækkert udekøkken – nogen af landets ypperste gourmetkokke – og så ilden… Det er rammerne for Cold Hand Winerys nye udendørs oplevelsescenter ”On Fire”.

Vi brænder for vores frugtvin – men vi brænder også for den gode gastronomi og oplevelser, hvor mad, mennesker og natur spiller sammen og skaber minder for livet. Vi har skabt en ramme for ekstraordinære oplevelser med frugtvin og mad i samspil. Mad tilberedt over åben ild, som deles mellem gæsterne ved langbordene og i vintønderne. Men vi gør det ikke alene. Vi har til hvert arrangement inviteret en dygtig gourmetkok til at skabe smagsoplevelser ud over det sædvanlige. Og på denne særlige aften skal mad, frugtvin og svedig bluesmusik spille sammen på aller bedste vis!

”On Fire” er ikke en restaurant. Forvent en anderledes gastronomisk ramme, der vil udfordre sanserne. Forvent at blive lidt kold, når sommersolen går ned (så husk den rette påklædning). Forvent lidt røg i øjnene. Forvent at sidde ved langbord blandt mennesker, du måske ikke kender (par og grupper bliver selvfølgelig seatet sammen). Forvent en gastronomisk oplevelse, du aldrig glemmer!

Arrangementet finder sted lørdag d. 17. august 2019 kl. 18:00 på Cold Hand Winery, Haversmosevej 21, 8920 Randers NV.
I tilfælde af ekstremt vejr flyttes arrangementet (eller dele af arrangementet) indendørs i vineriet.

Når du køber plads(er) til et arrangement, modtager du en ordrebekræftelse, men ikke en fysisk billet. Oplys blot navnet, som billetterne er bestilt under ved ankomst.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk