Sommergrill - Cold Hand Winery

– Sommergrill –

Kom og besøg os hele familien  i sommerferien

Mandag – Tirsdag uge 27-32 fra mandag d. 29/6 – tirsdag d. 4. august

Børn og alkohol – hænger normalt ikke ret godt sammen. Derfor har vi heller aldrig været særligt ”familievenlige” i vores events og smagninger.

Men nye tider kræver jo som bekendt nye tiltag. Vi har følt at tiden i år er inde til at lave en mere familievenlig restaurant. Enklere og mere børnevenlig mad – mindre fokus på vinene – uhøjtidelige rammer – ingen rundvisning og foredrag – bare en feel-good aften hvor familien kan være sammen om en god oplevelse.

Vi starter samtidig kl. 18.00, hvor I vil blive registreret og bænket af en tjener – I sidder sammen og i Coronasikker afstand fra de øvrige gæster.

Vi afslutter aftenen kl. 21.00 – fra kl. 20.30 vil vineriets gårdbutik være åben.

Lidt om priserne:
Voksne: Mad + drikkevarer 550 kr.
Børn (under 12 år): Mad + drikkevarer 250 kr.

Skal forudbestilles – bestil nedenfor:

– Lidt om maden –

Vi kalder det sommergrill fordi I selv skal færdig-tilberede jeres mad på jeres egen bordgrill. På den måde kan vi forhåbentlig tilfredsstille både voksne- og børneganer- Meget ”selektivtspisende” børn bliver tilbudt en pizza direkte ud af vores pizzaovn.

– På bordene –
Brød, kryddersmør, urtemayo hjemmelavet ketchup og Chimmichurri

– Forret –
Diverse grøntsager og små færdiglavede spid m. kylling og andet godt

– Hovedret –
Nye knuste kartofler, diverse tilbehør og spid med kød mm.

– Dessert –
Sommerbær, vaffel, is og rødgrødssirup

– Lidt om drikkevarerne –

På bordene: Isvand
Til velkomst: Mousserende rabarber
Til forret: Mousserende æblevin
Til hovedret: En af vores 3 bordvine
Til dessert: Et glas æbledessertvin + Kaffe

– På buffet –
Økologisk æblemost (husets)
Økologisk rabarbersaft (husets)
Dagens saft fra Charlottes køkken (husets)
Kaffe/ te (under desserten)

 

Coronaforholdregler

Ankomst:
Hold venligst god afstand til de foranstående ved ”seating”
Hvert selskab sidder sammen – med god afstand til andre selskaber.
Tønderne er forbeholdt selskaber på 6-8 personer ( Vi ”blander” ikke selskaber i tønderne.)

Afstand og plads:
Ved godt vejr afvikles aftenen i vores udendørs restaurant.
I tilfælde af dårligt vejr afvikles aftenen i vores smagelokale og et stort telt.

 

Hygiejne:
Afspritning ved ankomst og farvel.
Selvafspritning af toiletter og håndtag – ved toiletbesøg.

Betaling:
Betaling kun med kort og mobilepay – og mest muligt forud

Mad:
Som udgangspunkt – ingen buffetservering.
I tilfælde hvor man selv skal hente mad, anvendes eget bestik.
Maden anrettes på fade til det enkelte selskab – eget bestik anvendes.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk