Site name | Hvem er vi

FRUGTEN, MOSTEN OG OMHYGGELIGHEDEN....

Produkterne fra Cold Hand Winery er opstået ud fra ønsket om at levere frugtvin i verdensklasse. Intet mindre.

Vi tror på, at det kan lade sig gøre, for vi holder fingrene fra de frugter, som alligevel bliver til bedre vine andre steder i verden. Til gengæld sætter vi alle sejl ind på de nordiske bær og frugter, som netop bliver allerbedst lige her, hvor vi bor. Sensommerdøgnets temperaturudsving giver nemlig den helt særlige nordiske syreprofil, som er både ren, frisk og guld værd

Vores vineri er et arbejdende værksted, hvor vi eksperimenterer på livet løs for at finde præcis de toner og noter, som får os tættere på verdens bedste frugtvin. Æbler, pærer, kirsebær, solbær, ribs, rabarber, stikkelsbær, kvæde, jordbær, hindbær, blommer, hyldeblomster og sågar gran har bogstaveligt talt været i tanken.

Entusiasme, fortælleglæde og iværksætter ånd gennemsyrer vores måde at drive vineri på. Vi går langt og bliver hurtigt meget nørdede i jagten på det bedste produkt. Æbler er nemlig ikke bare æbler, og kirsebær er ikke bare kirsebær. Vi kender sorterne som vores egne børn, og arbejdet for at nå den rette syre-/sødmebalance nærmer sig et sandt detektivarbejde, hvor vi toptimer høsten og er yderst omhyggelige med forarbejdningen.

Grundsubstansen i alle vores produkter er en æblevin, som i dén grad giver os kolde hænder. Straks efter høst presser vi nemlig frugterne og fryser mosten. Herefter optøs isblokkene stille og roligt, og da frugtsukkeret ikke kan fryse, er det koncentreret sødme, syre og aroma, der tappes først. Tilbage bliver iskrystallerne, og dem smider vi bare ud.

Metoden hedder cryo-koncentration.

 

 

SMAG VINEN

Vi tilbyder rundvisninger og smagninger.

En  superhyggelig og anderledes oplevelse til et personale arrangement, vinklubben, vennerne.

Læs merE